Ligesom med alt andet her i verden, så ændrer bærbare computere sig også. Vi har selvfølgelig de klassiske bærbare, hvor skærmen kan slås op i en 90 graders vinkel – og lidt mere – for så at kunne foldes tilbage igen. Og nu er der så også bærbare, hvor skærmen kan drejes 360 grader, og i nogle tilfælde kan skærmen sågar fjernes helt fra tastaturet. Disse computere kaldes også to-i-én computere, og det er dem, du kan læse om i denne artikel.
Det er klart, at der vil ske ændringer hen ad vejen med disse vendbare computere, for eksempel skal vi nok regne med at se, at de fremover indeholder mindre mikroprocessorer, som i Qualcomm Snapdragon 835, men lige nu er der ikke særligt stor forskel på to-i-en’erne. Bortset fra et par stykker, så har flertallet af de vendbare computere ikke support for LTE netværk, for slet ikke at tale om mulighed for 5G-forbindelse. Men trods det forholdsvis lille udvalg, så er der altså nogle rigtig fine eksemplarer at vælge imellem.
De fleste af de bedste to-i-én computere er vendbare, hvilket betyder, at de roterer på et hængsel. Det betyder også, at det er svært ikke at komme til at røre tastaturet ved et uheld, når de er i tablet-tilstand. På et par af dem kan man dog tage skærmen helt af. Det gælder for eksempel Surface Book 2, der har en højtopløselig PixelSense-skærm. Til mange af dem kan man bruge Stylus pen, men ofte skal man købe dem separat, hvilket vil fremgå af vores plus og minus-lister.
- Visse links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk.
Samsung Notebook 9 Pro kan konkurrere direkte med Apples 15 tommer MacBook Pro – og det til en noget lavere pris. Selv om den er begrænset til bare én konfiguration, om end det er i to forskellige størrelser, så er Samsung Notebook 9 Pro lige så kraftfuld som den er pragmatisk. Denne højtydende hybrid er lige så hårdtslående som Microsofts Surface Book, og så følger der en S-Pen med.
Læs hele anmeldelsen: Samsung Notebook 9 Pro
- Bemærk: Lige nu er dette produkt kun til salg i USA, men tjek i stedet Microsoft Surface Book 2 (13.5-inch).
Googles nye Pixelbook gør noget, vi ikke havde regnet med. Den tager Chromebook-platformen til nye højder, så den faktisk kan konkurrere med de bedste produkter fra både Apple og Microsoft. Baggrunden er, at den simpelthen er fyldt op med gode komponenter - og ikke mindst, så er der fuld support til alle Android Apps. Det betyder, at den nedbryder den mur, der tidligere har afholdt mange macOS og Windows-brugere fra at hoppe ombord på Chromebook-bussen. Det er muligt, at den koster mere end andre Chromebooks på markedet, men det er denne Pixelbook, der er fremtiden.
Læs hele anmeldelsen: Google Pixelbook
Som beskrevet ovenfor, så står Googles Pixelbook øverst på listen, men hvis man ikke har råd til den, så er Asus Chromebook Flip C302 et godt alternativ. Udover at have introduceret et touchscreen og konvertibelt design til Googles cloud-baserede Chrome OS, bliver Asus Chromebook Flip forbedret af dens kompatibilitet med Android-apps. Og ja, det er korrekt forstået; i lighed med Pixelbook'en kan Chromebook Flip benytte Google Play Apps, selv om man lige selv skal sørge for en opdatering.
Læs hele anmeldelsen: Asus Chromebook Flip
Selv om mange sikkert kigger langt efter Microsofts første 15 tommer bærbare computer, der blev lanceret for nylig, så er der stadig en god grund til at se denne 13.5 tommer model efter i sømmene. Du kan få den enten med en 7. eller 8. generation Intel Core i5/i7 processor, alt afhængigt af, hvad du har behov for og lyst til at betale. Men det er ikke kun, hvad der er indeni kassen, der er afgørende. Med denne Surface Book 2 kan du faktisk tage skærmen helt af, så det er en ren tablet, og så holder den bare længere.
Læs hele anmeldelsen: Microsoft Surface Book 2 (13-inch)
Gamere skal nok kaste blikket efter en anden computer end denne, men for de fleste andre er Lenovo Yoga 920 et ganske acceptabelt alternativ til den dyre Surface Book 2. Hvis man kan leve med, at skærmen ikke kan tages helt af, så har denne Lenovo meget at byde på. Eksempelvis er designet behersket, og den har mere en følelse af Notebook-kvalitet. Men den er tynd og lækker - og kraftfuld.
Læs hele anmeldelsen: Lenovo Yoga 920
Indrømmet, vi var vilde med 13 tommer udgaven af Microsofts Surface Book allerede før, vi hørte, at der var en 15 tommer på vej. Så det skruede blot yderligere op for forventningerne. I sidste ende er Microsofts anden to-i-én bærbare computer ikke perfekt, men Microsoft har begået en imponerende bedrift. Maskinen kommer med Intels banebrydende 8. generations processor og Nvidia 10 grafik for gamere og kreative sjæle, og med den kombination har man en sikker vinder.
Læs hele anmeldelsen: Microsoft Surface Book 2 (15-inch)
HP Spectre x360 er ikke kun lækker og har en usædvanligt tynd ramme, den kommer også med kræfterne fra Intels 8. generation Kaby Lake Refresh arkitektur. Så på trods af dens tynde chassis og vægten, der blot er på 1,26 kilo, kan man sagtens afvikle spil ved 720p ved hjælp af den integrerede grafik. Kreative brugere vil sikkert glæde sig over, at der følger en HP Pen med.
Læs hele anmeldelsen: HP Spectre x360
Med sin Skylake i7 CPU og diskrete Nvidia grafik er Samsungs Notebook 7 Spin næsten lige så moderne og kraftfuld som 2016-udgaven af MacBook pro - blot til den halve pris. Den kommer med en glimrende trackpad og et smart full size tastatur, og selv fraset det faktum, at det er en to-i-éner, er det en fortrinlig bærbar. Hertil kommer en glimrende HDR-skærm.
Læs hele anmeldelsen: Samsung Notebook 7 Spin
- Bemærk: Lige nu er dette produkt kun til salg i USA, men tjek i stedet Asus ZenBook Flip UX360.
Hvis 13 tommer-udgaven af Lenovo Yoga er en larve, så er 15 tommer-versionen en smuk sommerfugl. Udstyret med de bedste i5 eller i7 processorer fra HQ-serien har denne to-i-éner specifikationer nok til at konkurrere med Apples 15 tommer MacBook Pro – men til en noget lavere pris. Og samtidig kommer den med alle de porte, vi kender og elsker samt USB Type C-interface.
Læs hele anmeldelsen: Lenovo Yoga 720 (15-inch)
HP's Spectre x360 15 er mere end en almindelig hardware-opgradering. Den er smuk og elegant - og fordi, tastaturet føles så godt, er der ingen grund til at diskutere, om den er bedst som tablet eller almindelig bærbar: Den er lige velegnet til begge dele. Den er også så lydsvag, at man næsten ikke bemærker den, men får andre øje på den, så er det ofte med misundelige blikke.
Læs hele anmeldelsen: HP Spectre x360 15
- Bemærk: Lige nu er dette produkt kun til salg i USA og Storbritannien, men tjek i stedet det fine alternativ Microsoft Surface Book 2 (15-inch).
Gabe Carey har også bidraget til denne artikel.
Er du usikker på hvilken bærbare, du skal købe? Så se denne video-guide!
from TechRadar - Mobile computing news https://ift.tt/2qrMfgC
EmoticonEmoticon